Det startede med at Emma og hendes far skulle på efterårsferie

Hvem vi er

CaVino Tours er verdens måske mindste rejsebureau, det består af os to, Emma og hendes far Mads. Vi havde i efterårsferien 2026 verdens bedste vandretur til Alsace, og så tænkte vi, at det skulle andre da også have mulighed for. Og så besluttede vi at åbne et lille bitte rejsebureau, og tak fordi du nu har fundet vores hjemmeside!

Emma er til hverdag studerende og far er dokumentarfilmsinstruktør. Men nu er vi altså også indehavere af et lille familiefirma. Vi har selv fundet alle ruterne på turen og vi har lavet personlige aftaler med alle de lokale, som skal tage imod jer. Vi har prioriteret små uafhængige familieforetagender, så stort set alle steder I sover og spiser og drikker vin, der støtter I en lokal familie.

Hvis der er noget I synes skal være anderledes på turen, så vil vi rigtig gerne høre det, så vi hele tiden kan gøre oplevelsen federe. Og så håber vi ellers bare at I får nogle dage, der var lige så gode som vores efterårsferie :-)

Vil du gerne afsted?